Sitemap for www.selma3.dk Motorbåden Selma III
Motorbåden Selma III

Projekter for vinteren 2010 - 2011

Afslapning ved ankerbøjen udenfor Ribe Kammersluse

Det har været rigtig dejligt at sejle i båden her i sommer, men nu hvor vi er midt i september, begynder jeg så småt at tænke på at få båden op igen. 

 

Så nu skal jeg også have planlagt vinterens opgaver, og der er et par ting som har første prioritet, nemlig renovering af skruetøj og mere lak på overbyg-ningen. Ud over det bliver det ikke de helt store projekter i år.

 

3. december 2010

Nu er det blevet rigtig vinter igen - brrr det er godt nok koldt! Båden kom op for en måned siden, og står nu igen i teltet. Jeg er så småt begyndt på skabslågerne, men det bliver ikke til så meget når det er så koldt.

 

Så her i dag dukkede DFÆL bladet op, og som sædvanligt sad jeg og bladrede med stor fornøjelse, da der pludselig på side 25 dukkede et billede op af Selma III. Jeg blev simpelthen så glad - den gamle dame er månedens motorbåd! Det er virkelig dejligt at få et sådant skulderklap, det giver i den grad lyst til at fortsætte, og jeg må indrømme, at der ikke var noget som helst der kunne spolere min dag efter den oplevelse. Tusind tak for de pæne ord!

 

Klar til søsætning
26. maj 2011:

Båden kom i vandet d. 9. maj, og der var ikke de store utætheder. Her efter ca. 14 dage er den næsten helt tæt, det er en meget lille læk i agterenden, forenden er helt tæt. Også fribordet er ved at være på plads, der var ellers ved at være en del revner på grund af det varme vejr. Jeg har ikke fået lavet så meget her i vinter - jeg tror at jeg fået en overdosis af bådrenovering de sidste 3 år, så lysten har ikke rigtig været der. Men så laver jeg bare noget mere næste år, værre er det jo ikke. Det bliver nu rart at få en hel sæson denne gang.

 

Følgende er hvad jeg regner med at lave (grøn=færdig)

  • Renovering af skruetøj - altså udskiftning af stævnrørsleje, afbalancering af propel, udskiftning af fleksibel kobling samt opretning af aksel.
  • Afrensning og lakering af skabslåger og resterende døre
  • Udskiftning af de nederste fenderlister (de er rådne i enderne)
  • Montering af messingskinne på de øverste fenderlister
  • Renovering af borde i styrehus og kahyt
  • Montering af ferskvandstank
  • Lakering af overbygning - der skal 4-5 lag mere på
  • Fremstilling af nyt navneskilt
  • Lakering af dørk
  • Støjdæmpning af motorrum
  • Renovering af agterluge
Motorbåden Selma III  •  Hjemhavn: Ribe  •  Tlf.: +45 75173059  •  
Medlem af DFÆL Logo Dansk Forening for Ældre Lystfartøjer
Vinter 2006 - 2007
Restaurering 2007 - 2010
Årene 2010 - 2017
Renovering 2017-2019
Vinter 2019 - 2020
Tips & erfaringer
Select english language