Konstruktionen er ikke specielt gennemtænkt, for træet i midten imellem de to luger er ikke mere end 35 mm bredt, dermed er det umuligt at skrue to hængsler fast lige ud for hinanden med træskruer. Derfor har jeg tænkt mig at ændre lidt på det, så midterstykket bliver bredere - så skulle der være en chance for at det holder. På billedet ses de gamle midterstykke.
Jeg laver midterstykket i 2 dele ligesom det gamle, men bredden bliver nu 50 mm, så er det muligt at montere hængslerne med 20 mm skruer.
Selve lugerne skal nu være ca. 10 mm mindre, men da de gamle luger er ret medtagne, laver jeg i stedet et par nye. De gamle er tappet sammen, men jeg laver det lidt mere simpelt med en lille udfræsning og en rustfri skrue i hver samling. Det tager lang tid at lave tappede samlinger med det værktøj jeg har til rådighed, og der vil ikke være stor forskel på slutresultatet.
23. december 2008:
Nu begynder det at ligne noget, jeg mangler kun at lime de små "vandnæser" på undersiden af lugerne og finslibe, så er skylightet færdigt.
04. april 2009:
Jeg er ved at lakere skylightet - der mangler 4 lag endnu. Jeg har mættet med Owatrol D1, men i stedet for Owatrol D2, har jeg valgt at bruge Epifanes lak. Det giver en helt fantastisk glans - men det er noget bøvl at arbejde med.