Overvældende charme

Jeg så båden første gang i midten af oktober 2006 i en annonce i den Blå Avis, men var egentlig ikke vildt interresseret - en stor træbåd med en lille benzinmotor til en ganske høj pris. Vi var i familien enige om at vi ville have en træbåd igen, og jeg ledte specielt efter toldkrydser-lignende både - altså meget lange og smalle med rimelig motorkraft. Men jeg ringede alligevel til manden, som sendte et par ekstra billeder pr. email. Umiddelbart så det ikke ud til at være det vi søgte, så jeg fortsatte med at kigge efter andre både.

 

Jeg havde fundet en træbåd i Nordsjælland som så interessant ud, så vi kørte derover for at kigge på den. En fin båd, men alligevel ikke rigtig det vi ville have. På vejen hjem kom jeg pludselig i tanke om båden fra Den Blå Avis, og vi blev enige om lige at smutte forbi Vejle - ikke så meget med køb i tankerne, mere bare for at kigge.

 

Da vi gik ud ad bådebroen og kunne begynde at se båden blev jeg klar over at jeg havde taget fejl. Den båd var noget særligt - der var ganske vist en del skavanker, som f. eks. glasfiber på forkanten af styrehuset og på styrehustaget samt diverse andre ting, som jeg med det samme kunne se skulle laves, men den generelle tilstand så ud til at være rigtig god, og så havde den flotte linier.

 

Da vi kom hjem, snakkede vi lidt frem og tilbage, og blev enige om at hvis benzinmotoren var for ringe, kunne vi jo bare sætte en brugt diesel i, det var overkommeligt. Så ringede jeg til Jørn Olsen, som ejede båden, og aftalte vi kunne komme over og få et nærmere kig på den dagen efter. Vi tog afsted hele flokken, og blev modtaget af et par flinke mennesker, som serverede kaffe og kage i en dejlig varm båd. Vi kiggede os lidt omkring og fik at vide at de havde haft båden i ca. 10 år, og at Jørn havde lagt meget arbejde i at få båden bragt tilbage i velholdt stand. Den havde været temmelig dårlig vedligeholdt hos den forrige ejer.

Men det generelle indtryk holdt nogenlunde, der var en del der skulle laves, men Hanne og ungerne var helt vilde med den - der var charme for alle pengene. Jeg selv var dog lidt køligere indstillet - en 32 fods træbåd er man nødt til at kigge ordentlig efter, ellers kan det give nogle meget ubehagelige (og dyre) overraskelser, desuden er det jo mig der skal lave arbejdet.

 

Så vi aftalte at jeg kunne komme over og kigge båden grundigere efter og få en prøvetur et par dage senere. Det gik fint, jeg kiggede skroget efter indvendigt - der var ingenting at komme efter, og så sejlede vi en tur. Den gamle Volvo Penta motor gik egentlig fint, men jeg kunne høre at ihvertfald vandpumpen trængte til udskiftning, måske også takthjulene. Men jeg var begyndt at synes at det var ret sjovt at det var den originale motor - det øgede ligesom charmen. Båden sejlede rigtig godt, næsten ingen hækbølge ved marchhastigheden på ca. 7 knob.

 

Jeg skulle lige tygge lidt på det, og selvfølgelig også vende det med resten af familien. Hanne og ungerne var jo som tidligere nævnt brændt ret varme på den, så de lod det være op til mig - forstået sådan, at hvis jeg vurderede at den var i orden, skulle vi købe den.

 

Båden skulle meget passende på land ugen efter, for jeg ville se bunden udvendigt inden jeg besluttede mig. Så jeg tog endnu engang til Vejle, men denne gang var jeg parat til at købe båden hvis jeg ikke fandt nogen nævneværdige fejl udvendig.

 

Og sådan blev det - bunden var i orden, vi blev enige om en pris, og så var båden lige pludselig

vores.