|
I tørvejr - så skal der skrabes...
|
Det er nogle år siden jeg sidst har haft teltet oppe, og en del af fundamentet er i mellemtiden gået til. Så jeg måtte lave noget nyt. Desuden har jeg, efter at teltet blæste omkuld under stormen Allan i 2013, gjort det 40 cm. lavere, derfor skulle elastikkerne nederst på siden flyttes. Det var nu ikke så galt, og selv topdugen var nem at lægge på - det var nemlig vindstille den dag.
|
Jeg må indrømme at det ikke er et øjeblik for tidligt at få gjort noget ved lakken, sidste vinter har været meget hård ved den, og der er rigtig mange skader, faktisk en del flere end jeg havde regnet med. De lodrette flader ser sådan set fine ud, bortset fra blegningen, men de vandrette har det ikke godt, og især langs fugerne og i
|
nogle af hjørnerne er det temmelig medtaget. Utroligt hvad en enkelt fugtig vinter kan gøre ved en båd. Billedet er til skræk og advarsel...
Selve det at skrabe lakken af er ikke så slemt, det går faktisk ret hurtigt - det tog mig knap 3 dage at skrabe alt af udvendigt med en varmeblæser og en skraber. Lige et godt råd - glem alt om hårdmetalskrabere, de duer ikke. Brug en gammeldags skraber, og hav en sletfil ved hånden til at holde den skarp med. Så går det som en leg, og det er ikke engang specielt træls. Og bare gå til den når det er mahogni - der skal alligevel slibes en lille halv
|
millimeter af for at komme ned til den rigtige farve, og det er faktisk hurtigere at skrabe det af end at slibe på de steder hvor man ikke kan komme til med maskiner.
Når jeg fortæller folk at al lakken skal af, er deres reaktion oftest at de synes det er en kæmpe opgave, og når jeg så efterfølgende siger, at det ikke er så galt, har de svært ved at tro på det. Derfor har jeg lavet en lille video som viser hvordan jeg bruger varmeblæser og skraber, og at det faktisk går hurtigt. Metoden kan selvfølgelig også bruges til maling.
|
Videoen kan ses på Selma III's nye YouTube kanal, hvor det er planen at jeg fra tid til anden vil lægge videoer op - du kan se den ved at klikke på billedet eller på YouTube her.
|
|
|