|
Vi valgte at leje en plads i Kolding Nordhavn, så vi kunne prøve at sejle på østkysten med den gamle dame. Jeg vil sige at det både var godt og skidt. Vi havde nogle dejlige ture, og det var nemt at komme ud at sejle uden at skulle tænke på sluse og tidevand, men både min kone og jeg er kommet frem til at vi bedre kan lide at ligge på vestkysten. Det er ikke fordi der ikke er dejligt i området omkring Lillebælt, men vi savnede altså naturen og roen fra Vadehavet, vi var trætte af at skulle køre så meget på motorvej for at komme til båden, og sidst men ikke mindst kostede det en halv bondegård i havneplads, transport og benzin.
|
|
|