Sitemap for www.selma3.dk Motorbåden Selma III
Motorbåden Selma III

Billeder 2011

Det er den 1. december, og det er vist på tide at få opdateret hjemmesiden. Båden er kommet op, men jeg mangler at sætte teltet op - der er gået køkkenrenovering i det.

 

Det har været en rigtig møgsommer, og det blev ikke til megen sejlads ud over frem og tilbage på åen. Vi havde en enkelt weekendtur til Nordby på Fanø, en tur ud for at modtage Fulton på besøg i Vadehavet samt en tur med deltagere fra Red Barnet - det er en fast tradition, at vi lægger både og skippere til en Vadehavstur, hvor overskudet går til hjælpearbejdet.

 

Og så var der ferien! Vi havde valgt at sejle en tur op i Ringkøbing Fjord, hvor det var meningen at vi ville besøge alle havne. Men sådan kom det ikke til at gå - det var en elendig ferie, vi brugte hovedparten af tiden på at sidde i tørvejr i båden, det blæste og regnede i ét væk, og vi nåede kun at besøge Bork, Ringkøbing og Hvidesande. Så efter en uge valgte vi at benytte en pause i møgvejret til at sejle hjem.

 

Men båden har fungeret helt uden problemer. Den gamle Volvo motor har kørt fejlfrit hele sæsonen med et forbrug på 5 liter benzin i timen. Det eneste som har været lidt irriterende er en tendens til resonans fra den nye propel. Det er træls når resten af grejet ikke larmer.

 

Men alt i alt har vi sejlet 460 sømil, 190 i ferien og en stor del af resten imellem Ribe og Kammerslusen - når vejret er dårligt, så sejler vi jo bare en tur på åen.

 

Det er desværre ikke blevet til mange billeder i år - der har ikke været noget at fotografere.

 

Fulton på besøg i Vadehavet Selma III under sejlads Møde i Vadehavet Modtagelse af Fulton Blåvand fyr set fra vest på vej hjem fra ferie Hjemtur fra Hvidesande i dejligt vejr Selma III i Hvidesande Tidsfordriv i regnvejr Selma III i Ringkøbing Selma III i Bork Havn Klar til afgang på ferie, taget oppe fra slusen Ved bådpladsen i Ribe havn Klar til søsætning
Motorbåden Selma III  •  Hjemhavn: Ribe  •  Tlf.: +45 75173059  •  
Medlem af DFÆL Logo Dansk Forening for Ældre Lystfartøjer
Billeder 2006-2007
Billeder 2010
Billeder 2011
Billeder 2012
Billeder 2013
Billeder 2014