Sitemap for www.selma3.dk Motorbåden Selma III
Motorbåden Selma III

Sommeren 2010

Det er den 14. september - nu kan man for alvor mærke at sommeren er forbi, og med den sene søsætning, fik vi desværre ikke så mange flotte dage - august var jo en ret våd omgang. Men vi har alligevel fået sejlet en del, i skrivende stund omkring 250 sømil, så tingene er blevet prøvet af. Vi har haft mange aftenture imellem Ribe og Kammerslusen, men det er også blevet til nogle fine ture på havet samt en enkelt weekend i Nordby på Fanø. Men båden kommer først op i næste måned, så det er ikke slut endnu.

 

Der har ikke været de store problemer, ud over et problem med benzintilførslen, som jeg har lokaliseret til vandudskilleren og en "læk" imellem de 2 batterikredse (alle batterier tappes ved forbrug), har alt fungeret efter hensigten. Alle fuger er helt tætte, der er ingen lakskader og skroget er næsten tæt - den lænser vel en gang hver 2. dag.

 

Og den kære gamle Volvomotor kører simpelthen som en drøm; den er nøjsom, støjsvag og stabil, der er masser af kræfter, ingen mislyde overhovedet, intet olieforbrug og et olietryk på over 2,5 kg. Det er ret fint for en 57 år gammel motor.

 

Men her er lidt billeder fra sommeren:

På vej til Ribe efter søsætning med 7,5 knob Bramsejlskonnerten Maya var på besøg i Knudedyb Et flot skiv... Maya er hjemmehørende i Hvide Sande Nostalgi for alle pengene... Det er ikke hver dag man ser et sejlskib i Vadehavet Vel i havn efter et lille benzinproblem Selma III ved siden af jagten Mejsen To træbåde ved læssebroen På plads i Ribe havn På vej i havn med en matros på fordækket... Selma III set fra hovedengen #1 Selma III set fra hovedengen #2 Selma III set fra hovedengen #3 Selma III set fra hovedengen #4 Selma III set fra hovedengen #5 På vej til Nordby på Fanø På udkig... En lille fisker... Hygge i styrehuset I Nordby Havnen i Nordby Lars styrer Slusning Der er en del højdeforskel, så det tager tid Nina har overblikket... Hygge med kinamad i kahytten Aftentur på Ribe Vesterå Havnen ved Ribe Kammersluse Et kig langs styrbord side Den luge er altså rar at have Et kig langs bagbord side Åsejlads i det sydvestjyske Solnedgang over engene Lars på posten Ringvejsbroen - masten skal lægges ned Ribe havn På tur med en dejlig sommerdag På tur en dejlig sommerdag #2 På vej hjem fra Nordby Årets sidste tur er slut - klar til optagning i Esbjerg På Fanø for sidste gang i 2010 Udsigt agterover fra styrehuset Fugle i Nationalpark Vadehavet Ribe Domkirke i rimtåge set fra ude engene En tur på åen På vej ind i slusen med masten nede #1 På vej ind i slusen med masten nede #2
Motorbåden Selma III  •  Hjemhavn: Ribe  •  Tlf.: +45 75173059  •  
Medlem af DFÆL Logo Dansk Forening for Ældre Lystfartøjer
Billeder 2006-2007
Billeder 2010
Billeder 2011
Billeder 2012
Billeder 2013
Billeder 2014