Søsætning & hjemtur

Endelig er det blevet tid til at søsætte båden. Det har været et langt, sejt træk at få det hele lavet, men nu er det tid til at få lønnen for det: Fornøjelsen ved at kunne sejle i en båd der er i orden og ser præsentabel ud.

Hvis jeg kigger tilbage, så skulle jeg nok have taget det af flere gange, men det er ikke nemt at se på forhånd - en del af skaderne dukker først op når man får skilt tingene ad. Men nu er det gjort, og det skal ikke gøres igen - men de sidste måneder har været meget seje, og jeg gør det helt sikket ikke igen.

Men nu til det jeg egentlig ville fortælle om, nemlig søsætningen. Den kranmand vi tidligere har brugt er desværre ophørt med at transportere både, så jeg måtte have fat i en anden, og jeg valgte et firma fra Esbjerg. De har bil med en bagmonteret 85 tm Palfinger kran, så de 4½ ton Selma III vejer håndterer de meget nemt, og den bagmonterede kran gør det meget nemt at få båden op på anhængeren. Hele proceduren fra lastbilen ankom til båden var gjort fast på anhængeren var overstået på knap 20 minutter.

Søsætningen skulle foregå i Esbjerg, og jeg må indrømme at jeg havde en solid portion sommerfugle i maven. Båden har trods alt stået på land i 3 år, og selv om jeg har vandet den i et stykke tid, ville den helt sikkert tage vand ind - men hvor meget..?

Selve søsætningen tog ikke mere end ca. 10 minutter, og båden var forholdsvis tæt - der kom vel ca. en lille kopfuld ind i minuttet i starten, så vi kunne lade stroppene gå med det samme.

Men helt uden problemer skulle det nu ikke være - motoren ville ikke pumpe kølevand, og det viste sig at pakningen til søvandsfiltret på mystisk vis var forsvundet, så der kom luft ind. Jeg kunne ikke få det tæt, så jeg monterede en slange direkte udenom filtret - så kom der vand, og vi kunne sejle båden over til flydebroerne. Vi tog dog en lille tur rundt i havnebasinet, og jeg kunne straks mærke at der var kommet meget mere power i den gamle Volvo motor. Før var 2000 omdr/min absolut maximum med skruen på, nu smutter den op på 2400 omdr/min uden problemer.

Jeg ville egentlig gerne sejle til Ribe med det samme, men der var en del vind og buler på vandet, så jeg udsatte det til i dag - båden havde bedre af at få tid til at trække vand inden den blev udsat for bølger.

Men her i eftermiddags sejlede vi mod Ribe, ganske vist blæste det stadig en del, men vi tog det blot stille og roligt indtil vi kom i læ af Fanø. Den gamle Volvo kørte som en velsmurt symaskine, og alt virkede som det skulle. Det eneste er stævnrørslejet, som er ved at være slidt - det giver lidt rystelser, men det skal holde sæsonen ud, jeg laver det til vinter.

På vejen havde vi fornøjelsen af at se bramsejlskonnerten Maja ligge for anker lige ved Ribe-bøjen. Den ligger der som led i en række arrangementer i forbindelse med Vadehavsreagtaen, som løber af stabelen i den kommende uge.

Desværre slap vi ikke helt for problemer, for på vejen ind til kammerslusen begyndte motoren at sætte ud, og lige da vi sejlede ind, gik den helt i stå. Heldigvis kunne vi stoppe båden med håndkraft, så vi slap for skrammer - puha!

Jeg er sikker på at fejlen skyldes benzintilførslen, måske er der simpelthen for lidt benzin i tanken. Jeg afprøvede tanktilslutningen med godt 20 liter i tanken derhjemme, men når båden ligger i vandet, hælder den mere bagover, og så kan sugerøret, der ender ca. 10 mm over bunden måske ikke nå. Og det kan godt passe at vi har brugt det meste af de 20 liter jeg fyldte på i Esbjerg. Men det finder jeg ud af i morgen.

Update: Ja, der var for lidt benzin i tanken - nu ved jeg da hvor langt jeg kan køre den ned, det var blot en træls måde at finde ud af det på.

Her er en stak billeder fra søsætning og sejltur: