Sitemap for www.selma3.dk Motorbåden Selma III
Motorbåden Selma III

Fugning af dæk, styrehustag samt kanter

Fordækket er fuget

Nu er jeg endelig kommet så langt at jeg kan fuge dækkene og styrehustaget. Jeg har valgt at bruge Simson MSR DC som fugemasse, en lidt dyr løsning, men det skulle være det mest holdbare. Der er tale om en moderne MS Polymer fugemasse, i modsætning til f. eks. Sikaflex, som er polyurethan.

 

Jeg har slået bomuldsnor i fugerne i de gamle dæk, styrehustaget får tape i bunden. Fugerne skal primes med Simson Primer P. Jeg starter med at fuge imellem stavene, kanterne tager jeg i 2. omgang, for der ligger fugen ovenpå nåderne.

 

Og det er nøjagtigt det svineri jeg havde regnet med - det er noget klistret sort stads, som bare er over det hele. Men det skal jo være skidt inden det bliver godt! Jeg bruger en luftfugepistol - ellers er jeg sikker på at jeg ville ende op med en kraftig seneskedehinde-betændelse - men den kræver lige lidt øvelse inden doseringen bliver passende. Jeg har brugt alt for meget fugemasse til fordækket, så jeg må have bestilt noget mere.

 

Bomuldsnor i bunden
 
Tape i bunden
 
Fugerne er primet
 
Fordækket er fuget

 

18. oktober 2009:

Så er jeg færdig med at fuge kanter og dæk, der mangler kun at blive fuget under skandækket.

 

Fordækket fuget og slebet Fordækket fuget og slebet #2 Fordækket fuget og slebet #3 Agterdækket fuget og slebet #1 Agterdækket fuget og slebet #2 Kanter fuget #1
Klik på et billede for at se alle 17 billeder
Motorbåden Selma III  •  Hjemhavn: Ribe  •  Tlf.: +45 75173059  •  
Medlem af DFÆL Logo Dansk Forening for Ældre Lystfartøjer
Vinter 2006 - 2007
Restaurering 2007 - 2010
Vinter 2010 - 2011
Vinter 2011 - 2012
Vinter 2012 - 2013
Vinter 2013 - 2014
Tips & erfaringer